Tilbage
Rødbedeboller

Rødbedeboller

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 2 1/2 dl vand
  • 2 1/2 dl ymer eller andet syrnet mælkeprodukt
  • 100 g rødbede
  • 100 g havregryn
  • 1 spsk groft salt
  • 1 spsk olie
  • 50 g grahamsmel
  • ca 500 g hvedemel
  • pensling: 1 æg

Instruktioner

Smuldr gæren og rør den ud i lunken vand og ymer.

Vask, skræl og riv rødbederne fint.
Tilsæt det sammen med havregryn, salt, olie, gahamsmel og 3/4 af hvedemelet.
Ælt dejen og tilsæt evt. mere mel.
Dejen skal være smidig og glat.

Lad dejen hæve tildækket ca 45 min. ved stuetemperatur.

Form flade boller, sæt dem på bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 20 min.

Pensl bollerne med sammenpisket æg.
Bag bollerne i en 225 grader varm ovn ca 20 min. til de lyder hult når man banker dem på undersiden.

Afkøl på en rist.