Kød + Div. / Madpakken!
 
Tips til Fisk 
  • Brug en lille bøtte med låg til fx tunfisk, marineret sild og makrel i tomat.
  • Hav frosne rejer i fryseren, og tag en lille portion op i et bæger med låg.  
  • Torskerogn ellr tunfisk kan røres op med lidt ymer og krydderier. Det kommes også i bæger.
  • Fiskefrikadeller fra dagen før er også velegnet.
 
Tips til Frugt
 
  • Tilbyd forskellig slags frugt. Udskær frugten i mundrette stykker.
  • Det bliver nemmere for barnet at overskue.  
  • Æble og pære smager godt på rugbrød.
  • Udhul æblet, så kernehuset fjernes og skær æblet i skiver.
  • Læg skiver på brødet og dryp med citronsaft, så æblet ikke bliver mørkt.
  • Bland forskellige slags frugt sammen, evt. med grøntsager, og kom dem i en lille bøtte 

Madpakken....

Til især børnene
 
Ca. 1/3 af den daglige kost bliver dækket, mens børnene er i institutionen.
Derfor er en god og mættende madpakke vigtig. Madpakken bliver tit smurt om aftenen eller tidlig morgen.
Men husk at sørge for lidt planlægning når der foretages indkøb, selv om det skal gå lidt hurtigt.
 
Skriv på huskesedlen-- bådegrønt, brød, pålæg, fiskepålæg og frugt.
Tænk over hvad der er nemt at komme i madpakken og som alle i familien kan lide.
 
Børns appetit kan svinge rigtig meget. Nogle dage spiser de meget, og andre næsten ingenting.
Lav madpakken hver dag til den GODE appetit; hellere lade noget komme retur, end at der er for lidt!
Lad madpakken være nem at spise, og gerne med en lille"overraskelse" i den. En lille farvet serviet kan gøre underværker!
Man må huske på at madpakken er en kærlig hilsen hjemme fra.

....

Tips til Brød:
Husk at brød er basis i frokosten.
Vælg noget godt rugbrød der holder sig i madpakken.
Skær gerne tykke skiver.
 
 
Tips til Pålæg:
Vælges færdiglavet kødpålæg,så vælg magert. Max 10 g fedt pr 100 g.
Vælg forskellige typer af ost; max 17 g pr 100 g Brug gerne rester fra aftensmåltidet
 
Smørrelse på Brødet:
  • Sennep er god til ost,æggemader og kartoffelmadder,
  • Mangochutney giver ekstra smag til næsten alle slags pålæg, f.eks. kylling, kalkun og kartoffel.
  • Pesto er god til det meste.
  • Relish er godt til frikadeller og ost.
  • Mayonnaisse indeholder sundere fedtstoffer end smør.
  • Remoulade er super til fiskefrikadeller!
 
Tips til Grønt i Madpakken:
 
  • Gnavegrønt er sprødt og lækkert.
  • Prøv gulerødder, agurker, kinaradiser, peberfrugter og bladselleri i stave.
  • Små tomater, radiser, sukkerærter og majskolber er også godt. 
  • Skal det være ekstra lækkert- så lav en dip til grøntsagsstavene, og kom det i et lille bæger.
  • Pynt altid maden med grønt, eller læg det under pålægget.
  • Avocado kan bruges som smørrelse på brødet og under pålægget.
  • En god salat eller råkost er godt. Lav rigelig til aftensmaden, så barnet kan få en portion i en bøtte med til frokost.  
  • Kogte og bagte grøntsager fra aftensmaden før kan også gives med.