Tilbage
Fougasse med tomat og urter (Fransk brød)

Fougasse med tomat og urter (Fransk brød)

Ingredienser

  • 5 g gær (eller 10)
  • 4½ dl koldt vand
  • 8 g salt
  • 1 spsk olivenolie
  • 200 g fuldkornshvedemel plus lidt ekstra til æltning
  • 150 g tipo 00 hvedemel
  • 150 g fuldkornsrugmel
  • 4 skefulde krydderurter fx rosmarin og timian
  • 5 stk soltørrede tomater i olie

Instruktioner

Rør gæren ud i vandet, og tilsæt salt og olivenolie.
Ælt de tre typer mel ind i dejen, lidt af gangen.
Hak krydderurterne fint, og skær tomaterne ud i små stykker.
Tilsæt urter og tomater til dejen.
Dæk dejen til med film og sæt den i køleskabet til næste dag.

Tag dejen ud, og tænd for ovnen på 175 grader (varmluft).
Del dejen op i 10 små boller, og drys bordet med lidt mel.
Rul hver enkelt bolle ud, til den er ca. 1-1,5 cm tyk, og formet som en oval (det skal ligne et blad i sidste ende).
Skær nu et mønster i dejen med en skarp kniv; først langs midten, siden med 2 små snit i hver side.
Læg brødene op på en plade med bagepapir, pensl med æg eller olie og drys med lidt havsalt.
Bag brødene i midten af ovnen i ca. 8 minutter - hold øje med dem undervejs, de skal være let brune i kanterne og give slip på papiret.

TIP: Hvis du ikke vil vente til næste dag, kan du tilsætte 10 g. gær i stedet for 5, blande det op med lunkent vand og lade dejen hæve et lunt sted i 1-1,5 timer før du former den til de små brød.