Tilbage
Øllegrød

Øllegrød

fra Arlas Køkken

Ingredienser

  • Øllegrød
  • 200 g rugbrød uden kerner
  • ½ vaniljestang
  • 8 dl vand
  • 1 hvidtøl eller maltøl (33 cl)
  • 150 g finvalsede havregryn (ca. 3¾ dl)
  • 5 spsk flydende honning
  • ½ tsk groft salt
  • ----------------------------
  • Æble-pærekompot
  • 2 røde æbler (ca. 300 g)
  • 2 pærer (ca. 300 g)
  • 2 spsk friskpresset citronsaft
  • 100 g strimlede soltørrede abrikoser
  • 3 spsk havtornsyltetøj
  • 1 spsk flydende honning
  • 1 spsk fintrevet frisk ingefær
  • --------------------------------------
  • 1/4 l piskefløde
  • revet skal af en økocitron

Instruktioner

Øllegrød

Skær rugbrød (med skorpe) i små tern.
Flæk den halve vaniljestang.
Kom brødet i en gryde og tilsæt vand, øl og vaniljestang. Lad det trække i ca. 10 min. Bring blandingen i kog og lad den koge ved svag varme og under låg i ca. 10 min.
Pisk godt igennem til den er glat.
Tilsæt havregryn, honning og salt.
Bring øllegrøden i kog og kog den ved svag varme i ca. 3 min. - rør af og til.
Fjern vaniljestangen inden serveringen og smag til.

Æble-pærekompot
Vask æbler og pærer, skær i små tern og vend dem sammen med citronsaft efterhånden som du skærer dem ud.
Bland med abrikoser, havtornsyltetøj, honning og ingefær.
Smag kompotten til.

Pisk fløden let og vend revet citronskal i