Tilbage
Spinat-lasagne med pesto og linser

Spinat-lasagne med pesto og linser

Ingredienser

  • 3 dl grønne delikatesselinser
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • 1 glas grøn pesto
  • 1 pakke lasagneplader
  • 125 g frisk mozzarella
  • -------------------------------
  • SPINATSAUCE
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • olivenolie til stegning
  • 1 squash
  • salt og friskkværnet peber
  • 500 g frisk spinat
  • 250 g ricotta
  • skal og saft af ½ usprøjtet citron
  • friskrevet muskatnød

Instruktioner

Kog linser i bouillon i ca. 20 minutter, til de er møre, men stadig har bid.
Lad vandet fordampe helt fra gryden, og tag gryden af varmen.
Rør pesto sammen med linserne.

Spinatsovsen:
Pil og hak løg og hvidløg.
Svits dem i olie i en gryde.
Skyl og riv squash groft på et rivejern, og tilsæt. Lad det stege, til væsken fordamper.
Krydr med salt og peber.
Skyl spinat, og steg den med i gryden, til bladene falder sammen.
Tilsæt ricotta, citronsaft og fintrevet citronskal, og rør, til du får en cremet sauce.
Krydr med muskatnød, salt og peber.
----------------------------------
Tænd ovnen på 200°.
Fordel skiftevis grøntsagssovsen og lasagneplader i et ildfast fad.
Top overfladen med mozzarella revet i mindre stykker.
Skru ned for varme til 180 grader, sæt lasagnen i, og bag ca. 40 minutter.