Tilbage
Kylling med kartofler/porrer/gulerod i ovn

Kylling med kartofler/porrer/gulerod i ovn

Ingredienser

  • 400 gram kartofler delt i både
  • 3 store gulerødder i store stykker
  • 3 porrer i skiver
  • 1 spsk timian
  • 1 dusk persille - hakket
  • ½ dl mælk
  • 1 bouillonterning høns
  • 3 deciliter fløde
  • 2 teskefulde majsstivelse udrørt i en smule koldt vand
  • 2 teskefuld sennep eller lidt mere
  • et skvat citronsaft
  • salt og friskkværnet peber
  • 4 stk. kyllingebryst delt i halve
  • 8 skiver bacon

Instruktioner

Fordel kartofler, gulerødder og porrer i et smurt ildfast fad.
Vend timian, persille, salt og peber.

Gi bouillonterning,mælk og fløde et opkog, og jævn med lidt majsstivelse, der er udrørt i en smule koldt vand.
Smag til med sennep, citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Hæld saucen over grøntsagerne i fadet.
Stil fadet ind i en 200 grader varm ovn i 30 minutter.

Imens vikles baconskiver om kyllingen.
Efter de 30 minutter tages fadet ud af ovnen, og kyllingestykkerne med bacon lægges øverst i fadet.

Retten steges nu færdig i ovnen i yderligere ca. 30 minutter.