Tilbage

Julesmåkager -italienske

Ingredienser

  • 120 gram valnødder ristet og finthakket
  • 225 gram smør ----BLØDT!
  • 85 gram flormelis
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 275 gram hvedemel
  • 50 gram flormelis til at rulle dejen i

Instruktioner

Begynd med at brede nødderne ud på en bageplade og giv dem 5-6 minutter i ovnen på 180 grader. Når de er kølet af, finhakker du dem med en stavblender eller en minihakker.

Pisk smør, flormelis og vaniljesukker godt sammen.
Tilsæt hvedemelet, imens du pisker videre. Når melet er godt inde i smørmassen, rører du de hakkede valnødder i dejen. Det er en temmelig bastant dej, men du kan sagtens få blandet valnødderne i massen.
Pak dejen ind i husholdningsfilm. Sæt den på køl en halv times tid.
Hæld flormelis i en dyb tallerken, så det er klar.

Rul nu runde kugler af dejen, de skal ca. have en diameter på 3 cm, så de ikke bliver for små. Vend nu kuglerne i flormelis og placer dem på en bageplade.
Bag i 15-18 minutter på 180 grader. De skal være gyldne, men må ikke blive mørke. Lad dem hvile på bagepladen, når du har taget dem ud af ovnen.
Når de italienske julesmåkager er kølet lidt ned, ruller du dem igen i flormelis. Og nu er de endelig klar til at blive spist.