Tilbage

Perlebyg grød med dadler og frugt

Ingredienser

  • 2 dl vand
  • 250 g perlebyg
  • 1 liter mælk
  • 2 skrællede pærer i tern
  • 75 g tørrede dadler i strimler
  • 1/2 tsk groft salt
  • 2 dl Cremefraiche 18%
  • 1 tsk maizena
  • -----------------
  • Ferskenpuré:
  • 1 ds ferskner
  • 2 spsk friskpresset citronsaft
  • 2 tsk sukker
  • ----------------

Instruktioner

Bring vand og perlebyg i kog i en tykbundet gryde og kog blandingen under omrøring i ca. ½ min. Tilsæt mælk og bring atter blandingen i kog. Lad grøden koge ved svag varme og under låg i ca. 40 min. Rør af og til. Tag låget af gryden og tilsæt pærer, dadler og salt.
Kog grøden ved kraftig varme og under omrøring i ca. 2 min. Bland cremefraiche og maizena og rør blandingen i grøden. Varm grøden igennem og smag til.
--------------------------
Ferskenpuré
Blend ferskner, citronsaft og sukker og server til den varme perlebyggrød.
-------------------------