Tyrkisk gratinerede auberginer/tomater
som tilbehør eller selvstændig ret.
Ingredienser
- 2 stk auberginer
- 1 dåse hakkede flåede tomater
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 1 bundt bredbladet persille
- 100 g feta
- 100 g mozzarella
- en lille grøn chili
- Olivenolie
- salt og peber
Instruktioner
Auberginerne skæres i 1 cm tykke skiver, drysses med salt og lægges under let pres i 20 min. til de har afgivet den bitre væske.
Skylles i koldt vand og duppes tørre.
Ristes på begge sider i rigeligt olivenolie på en varm pande og lægges på fedtsugende papir.
Finthakkede løg og hvidløg klares i lidt olie, tomaterne tilsættes og varmes igennem.
Tilsæt hakket persille (gem lidt til pynt) og den hakkede chili.
Smag til med salt og peber.
Aubergineskiverne fordeles i et ildfast fad, tomatsovsen bredes ud over. Fetaen smuldres og drysses over sammen med mozzarellaen.
Bages i ovnen ved 200 grader til osten er smeltet og gylden, ca. 20 min.