Kold Agurkesuppe
med laks, salatost og mynte
Ingredienser
- 1 grøntsagsbouillonterning
- 1 dl kogende vand
- 3 agurker (ca. 900 g)
- ½ lille avocado (ca. 75 g)
- 4 dl vand
- 10 isterninger
- 4 spsk hakkede friske mynteblade
- ¾ tsk groft salt
- friskkværnet peber
- ½ liter kogende vand
- 5 grofthakkede skalotteløg (ca. 200 g)
- 200 g varmrøget laks i mundrette bidder
- 100 g smuldret Salatost i tern
- 100 g optøede edamame bønner (sojabønner)
Instruktioner
Opløs bouillonterningen i det kogende vand.
Skær to af agurkerne i grove stykker og skær den tredje i små tern.
Fjern skal og sten fra avocadoen.
Kom de grove agurkestykker i en blender sammen med avocado, vand, isterninger, mynte, salt og peber.
Blend til blandingen er glat og lysegrøn.
Stil agurkesuppen i køleskabet til serveringen.
Skum evt. suppen og smag til.
Hæld kogende vand over løgene og lad dem stå på køkkenbordet i ca. 2 min. Kom løgene i en sigte og brus dem over med koldt vand. Kom løg og små agurketern i suppen, vend godt rundt og smag til.
Bland forsigtigt laks, ost og bønner og server det til den kolde suppe sammen med ristet flute.