Tilbage
Kyllingelasagne med spinat

Kyllingelasagne med spinat

4 Personer

Ingredienser

  • 500 gram Kyllingefilet uden skind og ben
  • Olie
  • ------------------
  • 450 gram Helbladet spinat, dybfrost
  • 1 ds. Hakkede tomater, konserves
  • 1 Løg
  • 2 gulerødder
  • 2 1/2 dl Piskefløde
  • 1 spsk paprika
  • 1/2 tsk chiliflager
  • 3 tsk. Karry
  • 3 spsk Tomatketchup
  • Salt
  • Peber
  • Oregano, tørret
  • ------------------
  • 200 gram Emmentalerost
  • ----------------------------
  • Lasagneplader

Instruktioner

Tø spinaten op, og hak den groft med en kniv.

Skær kyllingen i strimler og steg dem gyldne i lidt olie og karry.

Hak løget, riv gulerødderne og svits det i lidt olie i en gryde. Blend tomaterne og kom dem i løgene sammen med fløde, ketchup og alle krydderierne. Lad denne sauce koge i 15 min., og smag den så evt. til med flere krydderier. Den må gerne være stærk, da spinaten tager noget af smagen.

Smør et ovnfast fad. Læg et lag lasagneplader, hæld lidt sauce over, læg et lag spinat samt lidt kylling, og drys med ost. Fortsæt sådan i 3 lag, og slut med sauce og ost.

Lad den gerne trække lidt, inden den bages midt i ovnen ved 180 grader C. alm. ovn i ca 1/2 time, til lasagnepladerne er møre.