Spis mad med mindre salt

Vi spiser for meget salt, da vi dagligt får 8-10 gram salt igennem maden.
 
Du kan med fordel sænke dit indtag med cirka 3 gram dagligt.
Det svarer til 1/2 tsk.
Det meste salt får vi fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost og færdigretter.
 
Under 20 % af saltet tilsætter vi selv.
Når du spiser mindre salt, sænker du dit blodtryk, og det er med til at forebygge hjerte-kar-sygdomme.
Et højt saltforbrug er også en risikofaktor for visse typer af kræft.
 
 
Sådan gør du
 
Forbruger:
Som forbruger kan du gå efter madvarer med mindre salt, når du køber ind og foretage ”smarte valg” i dagens måltider.
Få inspiration i Saltfolderen Spis mad med mindre salt.
Hvis du går efter det grønne Nøglehulsmærke, når du køber ind, vil du blive guidet til fødevarer med mindre salt, sukker og fedt og flere kostfibre og mere fuldkorn.
 
Du kan også vælge at lave mere mad selv og fx bage dit eget brød, eller lave din egen sovs, når du har tid og lyst. 
 
Madproffesionel: 
Vores smagsløg kan vænne sig til mindre salt. Derfor kan der gradvist skæres ned på brugen af salt i din madlavning og fx samtidig bruge flere krydderier, krydderurter og andre smagsgivere i maden.
 
Maden skal fortsat smage godt.
Smagsgivere giver en mere nuanceret salt smag og i nogle tilfælde erstatte brugen af bordsalt.
Overvej fx om saltbøssen skal stilles frem på bordet